hest-sandCases

Magnata

Da min hest Magnata vendte tilbage til mig igen, efter 11 år hos anden ejer i Tyskland, var han blevet en indelukket og trist hest. Han havde udover skader på sjælen, også en halthed pga. en gaffelbåndskade som dyrlægerne i Tyskland havde prøvet at kurere med mere eller mindre held. Jeg bedte May-Brith om at tale med ham, for at fortælle ham, at han fra nu af skulle være hos mig og at han ikke skulle være bekymret for at blive flyttet fra mig igen.

May-Brith lavede en fantastisk kommunikation med ham, hvor han fortalte om en del af sine oplevelser og hvorfor han var blevet så indesluttet. Derudover fortalte han om hvad der kunne gøres ved hans ben og at han meget gerne ville rides og hvordan han ville rides, trods skade. Han fortalte mig om hans opgave i min heste flok, og om hvordan han kunne hjælpe mig i mit arbejde med ungheste. Han fortalte også en masse personlige og dybe ting som var meget interessant og spændende. Magnata er nu igen blevet den glade og frie hest som jeg kan huske fra hans ungdom. Han er en evig kilde til harmoni i min hesteflok og han er, som han sagde, fantastisk til at oplære og støtte ungheste og usikre heste. Derudover er han med hjælp af homøopatisk medicin blevet helt rask og haltfri og er den mest fantastiske ridehest. Siden har jeg anbefalet May-Brith ofte og med stor succes til mine venner og elever.
Ute Lehman - www.horsesinharmony.dk

Luca

Jeg har brugt May-Brith i mange år til både mine heste og mine hunde. Derfor undre det mig stadig den dag i dag at jeg uden videre lod en dyrlæge fjerne en fedtknude på min yngste tæve, Luka’s ryg – også selvom fedtknuden øjensynligt generede hunden. Knuder kan nemlig i mange tilfælde fjernes uden brug af kniv!
Det blev dyre lærepenge på alle måder. Operationen var sjusket udført. Huden var syet skævt sammen med grove sting, der var fjernet overdreven meget væv omkring fedtknuden og arret er i dag, ca. 1½ år efter operationen, stadig næsten 2 cm bredt! Ingen kunne vide at hunden var voldsomt allergisk overfor vicryl tråd (undertråden der skal opløse sig selv), men den meget store væskesamling der kom i det nyopererede områder hjalp ikke på situationen. Dyrlægerne kunne ikke sige hvad der var galt med min hund, der var konstant udmattet og nærmest virkede livløs.

Det eneste de kunne gøre var at fjerne de rester af undertråd de kunne få fat på med en pincet, og tappe væske fra det opererede område. Tre gange blev hun tappet inden for 14 dage. Efter anden tømning (hvor der blev tappet ca. en ½ liter væske) begyndte der at komme nogle underlige brusk- lignende vækster under huden, bl.a. en knude der i løbet af nogle dage blev større end den fedtknude de havde fjernet! Dyrlægerne kunne ikke give et eneste kvalificeret bud på hvad der foregik, alt imens Luka blev mere og mere apatisk.
Da jeg fik tid hos May-Brith var jeg indstillet på at aflive Luka, kun 3 år gammel. Og det var hun sikkert også blevet uden May-Briths hjælp. Den første behandling tog over 3 timer – der var ikke den ting hunden ikke fejlede. Ud over at Luka’s sjæl ikke var kommet helt tilbage til hendes krop efter narkosen, og hun således hang et sted mellem liv og død, var der kraftig blodmangel, narkoseforgiftning, tungmetalsforgiftning, selvfølgelig chok og traume samt en masse andre “småting” af større betydning.
Vi fik 3 behandlinger inden for en måned, og Luka kom sig med stor hast. Væskeophobningerne kom ikke tilbage efter 1. behandling. De mærkelige brusk- lignende formationer blev mindre og mindre, og var helt væk efter nogle uger og bedst af alt, lavede Luka kvantespring mod sit oprindelige sind efter hver behandling. Jeg tager ALDRIG mere store beslutninger der involvere mine dyr, uden de er med på råd!

Gry.

Isser.

Min hund Isser har altid haft en sart mave. Jeg har prøvet et væld af forskellige slags foder med mere eller mindre held – tror rigtig mange hundeejere kender til dette!? Det hele kulminerede en sommer hvor han havde konstant tynd mave. Kunne ikke holde sig, selv i kort tid og der var “uheld”, hver gang jeg havde været væk hjemmefra. Han kom på ris og kogt kylling i en 2 måneders periode uden det gjorde den mindste forskel.

Jeg fik May-Brith til at teste ham, og det viste sig at han faktisk har en lille bitte smugle pollenallergi, som påvirker hans mave. Derfor er det forskelligt hvad han kan tåle, alt efter årstiden. Han er nu på BARF (råt kød), og selvom det har hjulpet fantastisk og der ikke længere er problemer med maven, varierer det meget hvilken slags kød han tåler. Og jeg ved at hvis der er den mindste smugle dårlig mave, så skal han lige testes engang. Det er stort set altid en type kød der skal ud af kostplanen for en tid – fx ved jeg nu, at lam er rigtig godt om efteråret, men ikke så godt om foråret.
Gry.